TIDSRUMMET

Co-produktion med Baggårdteatret (2016)

Kom indenfor, må vi låne din tid? Vi skal nok passe godt på den. I Tidsrummet er der evigheder af tid og her håndteres ugens dyrebare sekunder og langstrakte timer med samme omhu. Mandag trækkes tiden op. Onsdag bliver spildtid opsamlet og gemt og fredag skal tidsbillerne fodres. Syv kasser. Syv dage. Hver dag.

…et lille stykke klokkeklart og meget nærværende installationsteater for de yngste. Så fint og enkelt at alle aldre er med fra første sekund. Fyns Amtsavis

Idé og udførelse: Betina Birkjær og Luise Midtgaard, Instruktørkonsulent: Jakob Bjerregaard Engmann, lys & teknik: Simon Twisttmann Jørgensen, lyd: Morten Barfod Søegaard & Jeppe Sohn, interaktive løsninger: Jørgen Jakob Friis, kostumer: Mona Grube Wickstrøm, værksted: David Enghuus m. fl. PR: Tatjana Vang. Foto: Ard Jongsma

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Svendborg Kommune, Bikubenfonden og BUPL

Tidsrummet skiftede i 2018 form til Tidslaboratoriet som er et installationsrum, hvor publikum bevæger sig frit omkring og får fortalt historier. Tidslaboratoriet blev vist på Horsens Teaterfestival samme år.

Tidslaboratoriet var sansemættede, pirrende og fængende oplevelser, hvor såvel børn som voksne fuldstændig glemte tid og sted.Teaterinstallation Tidslaboratoriet er en videreudvikling af forestillingen Tidsrummet fra 2016. Og resultatet er magisk, som taget ud af Michael Endes fortælling om pigen Momo. Fuld af morsomme ordspil og små dimser, der alle drejer sig om tid. Og med to skuespillere, der passer tiden og hvisker små historier, til de fremmødte, er installationen oplagt også til de yngste børn. Iscene.dk

Tidsrummet
Tidsrummet af Luna Park Scenekunst (2016)
Tidsrummet
Tidsrummet af Luna Park Scenekunst. Foto: Ard Jongsma