ENESTÅENDE er lavet på bestilling for Folkekirkens Skoletjeneste som en del af et længere undervisningstilbud til 5.-6. klasser. Jeg blev bedt om at lave en filosofisk sanseoplevelse, som skulle fungere i alle kirkerum og som skulle kunne formidles af ikke-professionelle performere. Det scenografiske set-up skulle være let at fragte og opsætte. Forløbet skulle skabe refleksion om det at være ‘enestående’ – både i betydningen at være unik men også at stå alene – at føle sig alene – og at det er helt almindelige følelser at have igennem livet. Cirka 400 skoleklasser har oplevet forløbet.

I begyndelsen var der mørke. Et blødt og levende mørke. Som universets åndedræt. Så blev der en urtåge. En urtåge af stjerner – og ud af urtågen fødtes jorden, som først var øde og tom. Længe lå jorden og skinnede – gold og smuk som en perle.

En for eleverne kæmpe oplevelse, som blev det, der igen og igen blev refereret til som forløbets højdepunkt, med længder! (jeg har dog selv et par andre også…). At få noget så – i mange elevers øjne – dødsygt gjort så sansemættet, nærværende og vedkommende blev overvældende for mange af dem. Flere drenge skulle lige prøve stilheden og egen usikkerhed i nye rum af, men hurtigt indfandt der sig en accept af besøget, og selv de mest stejlende lod paraderne falde og bød ind hos Karin ved døbefonden og placerede sten i ringene. Stenene blev for dem mindet om den rolige intro på kirkebænkene og alle elever kunne relatere til historien om bedstemoderen, som udrullede sig i våbenhuset, mens de filosofiske undringsspørgsmål udvidede elevernes videre færd ind i forløbet. Jeg tror alle, den dag, gik hjem mod skolen en lille bitte smule mere i velvære og med mere ro og eftertænksomhed, end de lige var klar over.

Foto: Ard Jongsma